Lokalvalget i Hongkong er startet

Lokalvalget i Hongkong er startet fredeligt søndag morgen lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP natten til søndag dansk tid.

Hongkong har været præget af uro de seneste seks måneder, men op til valget er der blevet lagt en dæmper på sammenstødene mellem demonstranter og politiet.

Protestledere har opfordret alle borgere i Hongkong til at stemme og sætte demonstrationerne på pause for ikke at forstyrre valghandlingen.