Den 23-årige danske studerende Johan

Den 23-årige danske studerende Johan Schack Petersen er på udveksling på The Chinese University of Hongkong.

Men efter dage med voldsomme uroligheder på universitetet i Hongkong rejser han nu væk.

– Det ligner en krigszone. Folk laver spyd, og der ligger sten i store bunker til at kaste efter politiet. Universitetet er blevet omdannet til en fæstning.

– Vi har fået fortalt, at vi ikke bør drikke vandet fra hanen, da der er kommet tåregas i systemet, siger han.