2400 tyske fartbøder til danske bilister

Tophistorien er skrevet og udgivet af Flensborg Avis. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Tysk politi har i høj grad gjort brug af muligheden for siden den 1. juli at sende fartbøder til danskere, der blæser på hastighedsbegrænsninger. Flest fartbøller blev registreret på broen over Kielerkanalen, Rader Hochbrücke. Det skriver Flensborg Avis med henvisning til den tyske avis sh:z.

Danmark blev som det sidste EU-land koblet på System Eucaris (European Car and Driving License Information System) i juli, og siden da har det været muligt for tysk færdselspoliti at få indsigt i, hvem der ejer bilen og sende bøderne til fartsynderne i Danmark.

Inden for de seneste fire måneder er der således sendt 2409 bøder. Seks ud af ti overtrædelser af hastighedsgrænserne blev registreret på Rader Hochbrücke, motorvejsbroen over Kielerkanalen, oplyser Flensborg Avis. Af samtlige udstedte fartbøder står dansk indregistrerede biler for 15 procent af fartovertrædelserne. Og flere kan være på vej om få uger, for de tyske myndigheder er ved at skifte anlægget ud. Indtil nu aktiveres hastighedskameraet først, når en bil kører mere end 115 kilometer i timen, selv om fartbegrænsningen ligger på 100 – ved stærk vind sågar på 60 kilometer i timen. Et nyt, bedre anlæg tages i brug om ti dage.

– Vi ved ikke, om det er rygtedes i Danmark, at trafiksyndere går fri. Men jeg håber, at vores bøder nu vil få danskerne til at forstå, at trafikreglerne selvfølgelig skal overholdes i Tyskland, siger talsmanden for landspolitiet, Torge Stelck, til sh:z.

fla.de

Redaktionel kontakt:
Jørgen Møllekær
tlf.: +4915111334660
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Flensborg Avis ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)