Større politiaktion lukker Frankfurts hovedbanegård ned

En større politiaktion er i gang ved hovedbanegården i den tyske storby Frankfurt.
Politiet har lukket stationen ned og opfordrer på Twitter folk til at blive væk fra området.
Samtidig opfordres forbipasserende og andre i området til at undgå at offentliggøre fotos af politifolk eller andre på stedet.
– Derved kan man bringe politiets indsatsstyrker og udenforstående i fare, lyder det videre i et tweet.
Politiet oplyser ikke umiddelbart, hvad det drejer sig om. Men det tyske nyhedsbureau dpa erfarer, at det drejer sig om en bankrøver på flugt, der er løbet ind på hovedbanegården.

Togdriften er indstillet, oplyser Deutsche Bahn ifølge dpa.

/ritzau/