Der har været mindst tre mindre

Der har været mindst tre mindre eksplosioner i Thailands hovedstad, Bangkok, tidligt fredag morgen dansk tid.

Det rapporterer flere lokale medier, skriver nyhedsbureauet Reuters. Tre personer meldes såret.

Thailands premierminister, Prayuth Chan-Ocha, fordømmer på Twitter dem, der står bag bomberne. Han vil øjeblikkeligt lancere en efterforskning af sagen.
Eksplosionerne sker, mens Bangkok er vært for topdiplomater fra blandt andet Kina, USA og andre stormagter, der deltager i et topmøde i byen.