USA trækker sig fra raketaftale med Rusland

USAs udenrigsminister meddeler som ventet, at USA trækker sig fra våbenaftale med Rusland.

USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, siger, at USA formelt trækker sig fra INF-våbentraktaten med Rusland, som har været central i supermagternes nedrustning siden den kolde krig.

Flere analytikere frygter, at dette kan udløse et nyt våbenkapløb.

Præsident Donald Trump siger i en erklæring, at Rusland "alt for længe" har krænket INF-aftalen. Han siger, at russerne ustraffet har udviklet et forbudt missilsystem, "som udgør en direkte trussel mod vore allierede og vore styrker i udlandet".

INF-aftalen – "Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty" – blev indgået mellem USA og Sovjetunionen i december 1987.

Ifølge Trump har USA "fuldt og helt har overholdt" aftalen i over 30 år.

– Men vi vil ikke fortsat være bundet af dens betingelser, mens Ruslands ikke ærligt står ved sine handlinger. Vi kan ikke være det eneste land i verden, som ensidigt er forpligtet af denne traktat eller af nogen anden, siger han.

En amerikansk tilbagetrækning fra traktaten har været ventet i måneder efter flere års stridigheder om Ruslands overholdelse af traktaten.

Russerne afviser de amerikanske beskyldninger om, at det krænker traktaten.

USA siger, at det fra lørdag vil suspendere overholdelsen af traktaten og formelt trække sig fra den om seks måneder, hvis Rusland ikke holder op med dets påståede krænkelser af aftalen.

Det siger Pompeo.

Den amerikanske udenrigsminister tilføjer, at USA vil genoverveje beslutningen om at trække sig fra aftalen, hvis USA kan konstatere at Rusland overholder den.

Tilbage i december gav USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, russerne 60 dage til at overholde aftalen. Ellers ville USA indlevere sin formelle udtrædelse. Den amerikanske fristen udløber lørdag.

Våbentraktaten var den første aftale, der fjernede en hel våbenklasse fra supermagternes arsenaler.

Den resulterede i, at både atomare og konventionelle ballistiske missiler samt krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer blev tilintetgjort.

/ritzau/Reuters