Selina Munch-Petersen træder tilbage med øjeblikkelig virkning, oplyser hun fredag eftermiddag.
Samtidig mere end antyder hun, at der er uro omkring Heldagsskolen, der står til at blive flyttet fra Østermarie, når Bornholms forskellige specialskoletilbud bliver samlet på Vibegård udenfor Rønne.
"Beslutningen skyldes både personlige årsager og manglende inddragelse af bestyrelsen i væsentlige beslutninger om skolens fremtid – herunder ansættelsen af ny skoleleder og beslutningen om at flytte skolen", fortæller Selina Munch-Petersen i en mail.
"Jeg ønsker, at en ny bestyrelse kan starte det kommende skoleår med friske kræfter og de bedste forudsætninger for at løfte opgaven", fortsætter hun.