19-11-2012 Dagens navne

Årets Elevklub 2012
Bornholms Regionskommunes administrative kontorelever deltog i weekenden i HK Kommunals landsdækkende elevkonference. Her blev elevernes sammenhold og faglige sparring med hinanden belønnet med titlen som Årets Elevklub 2012.
De administrative kontorelever mødes hver 2. måned i deres elevklub og her bliver tiden udnyttet fuldt ud. Eleverne bruger hinanden til at udveksle erfaringer og løse problemstillinger på tværs af virksomhederne i kommunen. Elevklubben går også meget op i det sociale og det er vigtigt, at eleverne bliver rystet godt sammen og har det sjovt med hinanden. Dette kunne dommerkomitéen ikke stå for og derfor blev Bornholms Regionskommunes elevklub udvalgt til Årets Elevklub 2012.
Med hæderen fulgte en check på 1.500 kroner, og den skal naturligvis bruges til et socialt arrangement for alle kontoreleverne.
Bornholms Regionskommune har på nuværende tidspunkt 14 administrative kontorelever. Til konferencen deltog 6 af eleverne, og det var dem som fik overrakt prisen.
Se foto

På billedet ses Martin Kure Jensen, Anne Bøgh Hansen, Maria Løvenstrøm (formand for Elevklubben), Vibeke Gudbergsen, Theis Asvarischtsch Jørgensen og Nadja Skovgaard. Privat foto