10-10-2012 Dagens navne

50 år
Flemming Kofoed, Ll. Myregårdsvejen 6, Aakirkeby,
bliver 50 år mandag den 15. oktober.
Der holdes åbent hus for familie, venner og kollegaer lørdag den 13. oktober på Pedersker Samlingshus
fra kl. 13.00.
Se foto

Bedste murerlærling
19-årige Steven Pedersen vandt fredag den 5. oktober overbevisende det østjyske regionsmesterskab for murerlærlinge. Han er i lære hos murermester G. Johansen i Brædstrup og tager sine skoleperioder på Learnmark Horsens.
For halvandet år siden flyttede Steven Pedersen fra Nyker til Brædstrup for at komme i lære som murer.
– Det var svært at få en læreplads på Bornholm, og så var jeg så heldig at få plads hos Murerfirmaet G. Johansen i Brædstrup. Det var selvfølgelig lidt svært i starten, fordi jeg flyttede langt hjemmefra som 17-årig, men jeg har det rigtig godt i dag – og førstepladsen i regionsmesterskabet gør det bare endnu bedre, fortæller han.
Se foto