05-12-2012 Dagens navne

70 år
Søndag den 9. december fylder Inge Eriksen 70 år.
Der er kaffe på kanden fra 10.30 til 14.00 på Rosenvej 5, Aakirkeby
Se foto.

Kobberbryllup
Nina og Jens Verner Ager, Åløsevej 30, 3760 Gudhjem fejrer kobberbryllup mandag den 10. december.
Åbent hus fra kl. 09.00-? for familie, venner og bekendte.

Ny erhvervsrådgiver
Kim Hansen, 50, er begyndt som erhvervskonsulent i DiBa Bank, Rønne Erhverv.
Han kommer fra et tilsvarende job i Nordea i Rønne.
– Mange søger det lokale alternativ, og derfor har vi valgt at ansætte Kim
Hansen i en ekstra stilling, siger områdedirektør Carsten Holm Nielsen. Det
sker for at styrke vores erhvervsafdeling.
Kim Hansen er en kendt erhvervsmand på Bornholm, hvor han gennem 32 år har arbejdet for Andelsbanken, Unibank og Nordea – og i 25 år beskæftiget sig med erhvervskunder.
Uden for arbejdstid har han stor interesse for bl.a. fodbold og hestesport.
Privat er Kim Hansen bosat i Rønne med sin kone og to døtre.
Se foto

Rene 12-taller
Elev hos BornData I/S i Rønne, Søren Ressel, er lige vendt hjem fra sidste skole ophold på ZBC Ringsted som IT Supporter. Her afsluttede han forløbet med et 12 tal i fremlæggelse af svendeprojektet og et 12 tal i fejlfindings-eksamen. Dette giver ham et svendebrev med en afsluttende karakter på 12.
Ved overrækkelsen af karakterbrevet modtog Søren Ressel derudover også skolens ur, som gives til elever, der gør en ekstra god indsats ved svendeprøven.
Søren Ressel havde sidste skoledag og eksamen fredag den 30. november, og nu venter ham den sidste periode som elev i BornData I/S, som er indtil 31. januar2013, hvorefter han er færdig udlært som IT Supporter.
Se foto

Søren Ressel