FOR ABONNENTER

Debat: Naturfredningsforening siger ja til landvindmøller

Af Bjarne Biggas på vegne af DN Bornholm

SYNSPUNKT

Kommunalbestyrelsen har netop skudt en politisk diskussionen i gang med det erklærede mål at tage politisk stilling til etablering af landvindmøller på Bornholm. Og dette allerede i foråret 2019.

Det fremgår af diskussionen, at de attraktive havmøller, som alle ville foretrække, er dømt ude: Ingen vil investere i havmøller ved Bornholm. Og der kommer ingen rig onkel og løser problemerne for os.

Men det er ikke kun en sag for politikerne. I DN Bornholm har vi i mange år engageret os i klimadiskussionen ud fra en erkendelse af, at klima og natur er uløseligt forbundne.

Vi ved, at behovet for kraftig CO2-reduktion er en bunden opgave, og at det haster mere, end vi kan nå at indhente det tabte. FN’s klimapanel har for nylig peget på, at de næste 10-12 år er de vigtigste i menneskets historie, at klimaforandringerne er den vigtigste dagsorden i alle sammenhænge.

Der er således behov for en meget hurtig udfasning af fossile brændsler i vores energiforsyning. Og samtidig en væsentlig udbygning med vindmøller. Det er en ubetinget nødvendighed, hvis vi skal tage hånd om de tiltagende, voldsomme menneskeskabte klimaforandringer, som allerede nu medfører oversvømmelser, havstigninger, mere udbredt tørke, stigende antal klimaflygtninge og så videre.

Professor Brian Vad Mathiesen ved Aalborg Universitet taler i klar tekst, når han siger, at vi har brug for alle de vindmøller på land og til havs, som vi kan få sat op. Det er altså ikke længere et spørgsmål, om der skal være vindmøller på land eller til havs – de skal op alle de steder, det kan lade sig gøre. Der er ikke råd til at udelukke lokale områder på forhånd, der er behov for lokal forankring over alt.

I DN Bornholm vil vi i forhold til de konkrete forslag til placering se en vurdering af virkningerne på miljøet, og vi vil naturligvis lægge vægt på, at møllerne ikke placeres i særligt værdifulde landskaber, beskyttede naturområder (eksklusive fredet natur).

Vi foreslår møllerne placeret på landbrugsjord og ser med glæde på, at flere landmænd allerede har meldt ud, at deres jord kunne komme i betragtning. Placeringer kunne også være nær tekniske anlæg, hvor landskabet i forvejen er påvirket, og endelig er det selvfølgelig vigtigt, at møllerne giver mindst mulig gene for beboere i nærheden.

Vi ved godt, at der ikke bliver tale om nemme beslutninger, for uanset hvor man placerer en mølle på land, vil der være naboer, der risikerer at opleve gener.

Men en forståelig lokal modstand må ikke forhindre, at helt nødvendige samfundsinvesteringer udskydes eller forhindres.

Lige som højspændingsmaster engang var en selvfølge i landskabet – og accepteret som nødvendige for samfundsudviklingen – gælder det samme nu og i endnu højere grad for udbygning af landvindmøller. Vi må alle nedtone de individuelle hensyn til fordel for fællesskabet.

Og vi må sammen finde de bedste muligheder med mindst gene for befolkningen.

Kan vi ikke bare importere strøm fra Sverige og Norge?

Hvis vi ikke opstiller vindmøller her på øen, vil det naturligvis være en mulighed at importere strøm fra blandt andet Sverige, blandt andet fra atomkraftværker. Men vi mener i DN, at vi selv må tage ansvaret på os for vores elforbrug i stedet for at skubbe ansvaret over på vore naboer. Egen elproduktion giver også større forsyningssikkerhed. Endelig er affaldsproblematikken fra atomkraftværker stadig ikke løst på langt sigt, og vi ønsker derfor ikke i længden at støtte denne energiproduktionsform.

Politikerne har såvel internationalt som på landsplan ikke hidtil vist den nødvendige handlekraft. Derfor ser vi frem til forårets klimadiskussion i kommunalbestyrelsen – og i særdeleshed, at ambitionerne er ansvarlige og tilsvarer de aktuelle klimaproblemer, vi står midt i.

Vi må som grøn forening – såvel som borgere lokalt – insistere på og fastholde, at vores politikere træder i karakter og træffer de beslutninger, som – selv om de er svære – vi alle ved er helt nødvendige.