Allinges nytårskoncerter er i gang

Susanne Elmark, Niels Jørgen Riis, Trine Pallesen, Jens Jacob Tychsen, kapelmester Henrik Krogsgaard og Promenadeorkesteret spiller i denne weekend op, når Allinges efterhånden traditionsrige nytårskoncerter bliver afviklet i Nordbornholms Idræts og Kulturcenter.

Lørdag klokken 16 blev den første nytårskoncert sat i gang, og søndag klokken 14 står det store hold klar til endnu en – garanteret – storslået omgang underholdning.

100 frivillige har de seneste dage været i sving for at få det hele til at klappe, og alt stod klar, da publikum valfartede til lørdagens koncert.

Overskuddet fra koncerterne går til idrætsforeningens arrangementer fordelt på året.