FOR ABONNENTER

Venstre på Bornholm ærgrer sig over tab af politisk kontrol

Dagen før præsentationen af sundhedsreformen sendte Venstres bornholmske et debatindlæg til Bornholms Tidende, hvor behovet for at beholde den direkte politiske kontrol med sundhedsprioriteringer blev fremhævet.

Efter regeringens pressemøde fastholder Venstres bornholmske regionsrådsmedlem Carsten Scheibye sin bekymring.

– Vi har sagt i Venstre Bornholm, at der efter strukturændringen fortsat skulle være direkte politisk kontrol. Det giver reformen jo ikke, og det, synes Venstre Bornholm, er ærgerligt, siger Carsten Scheibye til Bornholms Tidende.

– Administrationen ser ud til at blive mere kompleks. Hvis man ser bort fra, at nedlæggelsen af det politiske led, bevarer man jo strukturerne og tilføjer et ekstra led. Venstre Bornholm mener, at tabet af direkte politisk kontrol grundlæggende er en svaghed, som er bekræftet i udspillet, siger Carsten Scheibye.

De tre medunderskrivere på debatindlægget, der bringes i onsdagens udgave af Bornholms Tidende, er folketingsmedlem Peter Juel-Jensen, Jens Møller Jensen og Niels Plum, Venstres formand på Bornholm.

Rekruttering
I de kommende dage vil han gennemlæse sundhedsreformen, og han vil særligt lede efter, om reformen vil gøre noget for at reducere den økonomiske kassetænkning i sundhedssystemet, ligesom manglen på sundhedspersonale ligger ham på sinde.

– Vi skal kunne rekruttere nyt personale som speciallæger, praktiserende læger og sygeplejersker. Vi håber, at oplægget forholder sig til det, siger Carsten Scheibye, der i første omgang glæder sig over, at regeringen lægger op til at uddanne flere praktiserende læger.

På Bornholm findes reformens grundtanke om et øget samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og hospital allerede, mener Carsten Scheibye.

– I et bornholmsk perspektiv gør vi det i forvejen, og aktørerne har gang på sagt, at det er et rigtig godt samarbejde.

– Jeg synes, det er godt, at regeringen har denne store fokus på sundhed, og det optager alle på Bornholm. Det er et kæmpestort udspil, og jeg vil gerne have lejlighed til at mig ind i det, slutter Carsten Scheibye.

Læs også: