5.000.561 mennesker har fået konstateret coronavirus

Lidt over fem millioner mennesker er blevet registreret som smittede med coronavirus på verdensplan.

Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University torsdag morgen.

USA har registreret klart flest smittede med flere end 1,5 millioner smittede.

Dernæst følger Rusland, Brasilien og Storbritannien med tilsammen over 240.000 registrerende smittetilfælde.

Det er ikke mange måneder siden, at verden først fik øje på det nye coronavirus, der først blev opdaget i Kina i begyndelsen af året.

I månederne efter spredte det sig til store dele af verden, heriblandt Europa. I Danmark blev det første smittetilfælde konstateret 28. februar.

/ritzau/