Plan fra EU: Europa skal have markant mere natur

Danmark halter efter, når det gælder omfanget af beskyttede naturområder, og en ny plan fra EU-Kommissionen bringer for alvor Danmark under pres.

EU-Kommissionen lægger op til, at ti procent af EU’s areal skal være “strengt beskyttede naturområder”.

I øjeblikket ligger Danmark ifølge eksperter på omkring en procent.

– Vi kan ikke kræve af andre dele af verden, at de skal redde deres urskov, hvis vi stadig ødelægger de få, vi har tilbage i Europa, siger EU’s miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius.

Som del af planen skal 30 procent af arealet i EU være naturområder, men i en mindre streng betydning.

/ritzau/