EU-plan dikterer mere natur: Udfordrer dansk selvforståelse

På europæisk plan indtager Danmark en sidsteplads i forhold til at efterleve mål om naturområder, og en ny plan fra EU-Kommissionen bringer yderligere pres på de danske beslutningstagere.

EU-Kommissionen lægger onsdag op til, at ti procent af EU’s areal skal være “strengt beskyttede naturområder”.

I øjeblikket ligger Danmark ifølge eksperter på omkring en procent. På EU-plan er det ifølge EU-Kommissionen tre procent.

– Vi kan ikke kræve af andre dele af verden, at de skal redde deres urskov, hvis vi stadig ødelægger de få, vi har tilbage i Europa, siger EU’s miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius, på et pressemøde.

Som led i planen skal 30 procent af EU’s areal være beskyttet natur, men i en mindre streng betydning. Danmark ligger på 8,4 procent af denne type naturbeskyttelse, hvilket er cirka 10 procent under gennemsnittet i unionen.

Der har de foregående måneder været en diskussion om, hvorvidt man skulle gøre kravene bindende, som man gjorde med rammedirektivet for søer, vandløb, grundvand og kystvande.

Kommissionen lægger med udspillet op til, at der i 2021 efter en konsekvensanalyse vil kommende bindende mål for naturbeskyttelse.

Professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved blandt andet Københavns Universitet, vurderer, at det får store konsekvenser for EU – og især for Danmark.

– Det er en ny verden, som vi vågner op til. Vi vil blive udfordret på den danske selvforståelse om, at vi er førende. Jeg plejer at sige, at vi sidder bagest i bussen, siger Carsten Rahbek.

Rahbek er formand for den danske styregruppe i det internationale biodiversitetspanel IPBES.

Ifølge flere eksperter og miljøorganisationer er kun en procent af Danmarks areal i dag strengt beskyttede naturområder. Nogle vurderer tilmed, at andelen er endnu mindre.

– Det vil virkelig sætte Danmark under tryk. Man ved godt i Europa, at Danmark er bagstræberisk på det her, siger Carsten Rahbek.

EU-landene har i en årrække haft fokus på naturbeskyttelsesprojektet Natura 2000. Danmark er det af medlemslandene, der har implementeret mindst fra EU’s målsætning, som netop ikke har været bindende.

Alligevel har målsætningen haft betydelig effekt, vurderer den danske professor. Men forskellig effekt fra land til land.

Danmark ligger ikke kun i bunden på implementeringen af Natura 2000.

Man har også ifølge eksperten en “løs tilgang” til definitionen af naturområder, hvor golfbaner, kirkegårde og områder til foderproduktion tælles med.

– Det er ret ekstremt. Vi har en meget løs hånd omkring disse ting, siger han.

Spørgsmål: Er det overhovedet muligt at nå ti procent i Danmark?
– Ja, uden problemer. Det er et spørgsmål om prioritering. Vi har en del skove, og en stor del af dem er ejet af staten, hvor der drives tømmerproduktion. Der tjener man 50-75 millioner kroner om året.

– Stopper vi med det, har vi fået rigtig meget, og vi kommer et godt stykke af vejen, siger Carsten Rahbek.

/ritzau/