De baltiske lande åbner grænserne til hinanden

De tre baltiske lande, Litauen, Letland og Estland, åbner grænserne til hinanden.

Landene danner dermed Europas første “rejseboble”, hvor borgere fra de tre lande kan rejse frit rundt i regionen.

Grænserne blev åbnet på slaget 12 ved midnatstid natten til fredag.

De tre lande har valgt at åbne grænserne til hinanden for at få gang i økonomien igen, siger Litauens premierminister, Saulius Skvernelis.

– Den baltiske rejseboble er en mulighed for virksomheder til at genåbne og et lille håb for befolkningen om, at livet er på vej tilbage mod normalen, siger Saulius Skvernelis i en pressemeddelelse.

Personer, der kommer ind i landene ude fra regionen, skal i selvisolation i 14 dage.

/ritzau/Reuters