Over 300.000 er døde med corona på verdensplan

Det globale antal af døde med coronavirus har torsdag passeret 300.000, fremgår det af en opgørelse fra universitetet Johns Hopkins University i Baltimore, USA.

Det globale dødstal under pandemien passerede 200.000 den 25. april.

De fleste coronadødsfald er ifølge opgørelsen sket i USA, hvor næsten 85.000 er bekræftet døde med virusset.

Det næsthøjeste dødstal er i Storbritannien, hvor der ifølge Johns Hopkins University er optalt 33.692 coronadødsfald. Flere britiske medier rapporterer imidlertid om et dødstal på over 40.000 i landet.

/ritzau/