Tyskland er villig til at åbne grænse til Danmark 15. maj

Tyskland er villig til at åbne grænsen til Danmark allerede om få dage – fredag den 15. maj.

Sådan lyder det onsdag formiddag fra den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer.

På et pressemøde tilføjer han desuden, at Tyskland ønsker fri rejse mellem alle EU-lande fra den 15. juni.

Tyskland har allerede lavet aftaler med Frankrig, Schweiz og Østrig om genåbning af grænserne fra 15. maj, lyder det.

Der er endnu ikke indgået en konkret aftale med Danmark.

/ritzau/Reuters