Sverige fraråder ikke-nødvendige udlandsrejser frem til 15. juli

Sveriges udenrigsministerium meddeler onsdag, at det forlænger sin anbefaling om at droppe alle ikke-nødvendige udlandsrejser frem til den 15. juli. Det siger statsminister Stefan Löfven ifølge TT.

– Samtidig indføres undtagelser med hensyn til restriktioner på rejser i selve Sverige.

– Rejser, som kan gøres på en eller to timer med bil fra ens hjem, kan gennemføres under visse omstændigheder, siger Löfwen.

Han tilføjer, at alle skal udvise sund fornuft og stor forsigtighed.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, siger, at beslutningen om at forlænge de svenske myndigheders beslutning om at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til udlandet blandt andet skyldes, at der i mange af verdens lande stadig er stor usikkerhed om karantænebestemmelser.

/ritzau/TT