Roy Horn fra duoen Siegfried and Roy er død af coronavirus

Roy Horn, den ene halvdel af den berømte tryllekunstnerduo Siegfried and Roy, er død.

Roy Horn døde i Las Vegas fredag af komplikationer i forbindelse med Covid-19. Han blev 75 år.

Det oplyser hans talsmand, Dave Kirvin.

Roy Horn blev født i den tyske by Nordenham nær Bremen.

Han blev sidenhen berømt for sine optrædener med hvide tigre og løver sammen med sin partner Siegfried Fischbacher.

I mere end 30 år stod de to for et af de mest populære shows i Las Vegas.

Roy Horns karriere endte dog brat i oktober 2003, da han blev molesteret af en tiger, der sprang på ham under et show.

/ritzau/dpa