Norges regering vil åbne landets skoler fra mandag

Norges skoleelever får fra mandag igen mulighed for at komme i skole.

Det siger den norske statsminister, Erna Solberg, på et pressemøde tidligt torsdag aften. Her præsenterer hun Norges plan for en genåbning af samfundet, knap to måneder efter at det 12. marts blev lukket ned.

– Så vidt det kan lade sig gøre, skal eleverne have en mest mulig normal skolehverdag tilbage i næste uger, siger Erna Solberg.

Elever i 1. til 4. klasse fik 27. april lov til at vende tilbage til deres klassekammerater. Fra mandag gælder det også 5. til 10. klasse.

Hun udtrykker samtidig lettelse over, at der kun kan åbnes op for samfundet.

– Frem til nu har strategien været at slå virusset ned. Nu er vi gået over til en kontrolstrategi, lyder det fra statsministeren.

– Nu kan vi snakke om, hvilken rækkefølge samfundet skal åbne i – og ikke hvad der skal lukkes yderligere det. Det viser, at strategien har fungeret.

Erna Solberg varsler lempelser hver 14. dag den kommende tid.

/ritzau/NTB