I Europa er antallet af coronadødsfald nu over 150.000

Antallet af coronarelaterede dødsfald i Europa er torsdag nået op over 150.000. Det viser en optælling foretaget af det franske nyhedsbureau AFP.

De fleste dødsfald er sket i Storbritannien, Italien, Spanien og Frankrig.

– Med i alt 150.138 dødsfald ud af 1.640.799 bekræftede tilfælde er Europa det hårdest ramte kontinent.

På globalt plan er 263.573 mennesker døde efter at være smittet med virusset.

Storbritannien har de fleste coronadødsfald i Europa med over 30.000 døde efterfulgt af Italien.

/ritzau/AFP