OVERBLIK: Corona-dødstallet i Norden overstiger 3600

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til mandag oppe på 3614.

Det er en stigning på 29 siden natten til søndag. Døgnet forinden var der 34 dødsfald.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 13,2 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 mandag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere.

* Sverige: 2679 døde (26,2). 10 døde de seneste 24 timer.

* Danmark: 484 døde (8,3). 9 døde de seneste 24 timer.

* Finland: 230 døde (4,2). 10 døde de seneste 24 timer.

* Norge: 211 døde (3,9). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

* Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

Kilde: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

/ritzau/