107 dør i Sverige med coronavirus inden for et døgn

Der er registreret 107 personer døde med coronavirus i Sverige det forløbne døgn, oplyser den svenske sundhedsstyrelse onsdag ifølge SVT.

Tallet døgnet før var 81 døde.

Dermed er der samlet i Sverige 2462 døde under coronaepidemien. Det er langt over antallet af døde i nabolandene Danmark, Norge og Finland.

Det synes endnu en gang at bekræfte, at Sverige har valgt en mere liberal linje i bekæmpelsen af coronasygdommen.

Det kan aflæses i dødsstatistikken.

/ritzau/