Norsk milliardær sigtes for drab på forsvunden hustru

Sagen om norske Anne-Elisabeth Hagens forsvinden har tirsdag – efter halvandet års efterforskning – taget en ny drejning.

På et pressemøde oplyser norsk politi, at man har anholdt hendes mand, forretningsmanden Tom Hagen. Han er sigtet for drab eller medvirken til drab.

Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i oktober 2018. I den forbindelse havde en ukendt gerningsmand efterladt en skriftlig besked i familiens hjem.

Den indeholdt et krav om løsepenge for kvinden
Siden sommeren 2019 har politiet i Norge arbejdet ud fra en teori om, at Anne-Elisabeth Hagen er blevet dræbt.

/ritzau/