Ægtemand til forsvundne Elisabeth Hagen anholdes

Den norske forretningsmand Tom Hagen, der er ægtemand til Anne-Elisabeth Hagen, som forsvandt sporløst i 2018 fra parrets hjem i Oslo, er anholdt, skriver VG.

Politiet stoppede Hagen, da han i bil var på vej fra parrets bolig i Lørenskog, en forstad til Oslo, til sit arbejde.

Der deltog flere politibiler i aktionen.

Anne Elisabeth Hagen blev tidligere i år erklæret død, efter et forløb hvor politiet efterforskede sagen som en bortførelse.

Men eftersom de formodede bortførere ikke gav lyd fra sig, måtte politiet opgive at gå videre.

I stedet meddelte politiledelsen i Oslo sidste år, at hun formentlig var død.

/ritzau/