Sverige registrerer 80 coronadødsfald på et døgn

I Sverige går kurven for daglige coronadødsfald op og ned for tiden, og mandag er ingen undtagelse.

Således er der det seneste døgn registreret 80 dødsfald blandt coronapatienter.

Det er en markant stigning i forhold til søndag, hvor der blot var blevet registreret to dødsfald det foregående døgn.

De svenske optællinger er dog svære at sammenligne – ikke mindst i forbindelse med weekender, der ofte er forbundet med et stort efterslæb.

I alt 2274 personer med coronavirus er nu bekræftet døde i Sverige.

/ritzau/