Antallet af coronadøde i Italien falder markant.

Antallet af døde i Italien, der har været ramt af coronavirus, falder til det laveste niveau siden 14. marts, oplyser myndighederne søndag.

260 er registreret døde det seneste døgn mod 415 dagen forinden.

Italien er det land i Europa, der har flest døde med coronasygdommen Covid-19.

Søndagens tal er et foreløbigt lyspunkt for de hårdt plagede italienere.

/ritzau/