Australien beder tusindvis med midlertidigt visum forlade landet

Over to millioner udlændinge befinder sig i øjeblikket på et midlertidigt visum i Australien. Mange af dem får nu besked på at forlade landet “hurtigst muligt”.

Meldingen kommer fra Australiens fungerende udlændingeminister, Alan Tudge. Opfordringen skyldes coronapandemien, der truer den økonomiske økonomi og beskæftigelse.

– Der er 2,17 millioner udlændinge i Australien med midlertidig visa, og de er ekstremt værdifulde for den australske økonomi, siger Alan Tudge.

– Men indehavere af midlertidige visa, der ikke er i stand til at forsørge sig selv under de nuværende vilkår de næste seks måneder opfordres på det kraftigste til at vende hjem, tilføjer han.

Meldingen gælder blandt andet de godt 200.000 turister, der i øjeblikket befinder sig i Australien.

Omkring 100.000 backpackere er i Australien med midlertidig arbejds- og opholdstillladelse. Disse tilladelser kan blive forlænget, hvis indehaveren finder arbejde i bestemte sektorer.

Det kan eksempelvis være i sundheds- og ældresektoren eller i landbruget.

/ritzau/dpa