Soulsangeren Bill Withers er død – blev 81 år

Den amerikanske soulsanger Bill Withers er død 81 år gammel.

Det skriver BBC.

Han døde af hjerteproblemer mandag i sit hjem i Los Angeles, oplyser familien til nyhedsbureauet AP.

Bill Withers stod bag hits som “Ain’t no sunshine” og “Lean om me”.

I en erklæring beskriver familien ham som “en ensom mand med et hjerte drevet af at forbinde verden”.

– Han talte ærligt til mennesker og forbandt dem med hinanden, lyder det endvidere fra familien.

/ritzau/