51 nye dødstilfælde i Sverige som følge af coronavirus

51 er døde i Sverige med coronavirus inden for det seneste døgn, oplyser den svenske sundhedsstyrelse. Det bringer det samlede antal døde op på 333.

Dagen forinden var antallet af døde på 43, mens der onsdag blev meldt om 59 døde inden for døgnet. Så der er ikke nogen klar tendens i dødstallene.

6078 er bekræftet smittet med Covid-19, der er den sygdom, som coronavirus medfører. Det er en stigning på 612 i forhold til torsdag.

På spørgsmålet, om man har nået toppen af smittespredning i Sverige, svarer epidemiolog ved den svenske sundhedsstyrelse Anders Wallenstein:
– Nej, som vi ser tallene lige nu, så er der ingen top. Det vil også kræve nogle uger for at se, om vi har en top, siger han.

Thomas Lindén, der chef i den svenske socialstyrelse, erkender, at man nogle steder mangler udstyr til at behandle coronaofre.

– Vi ved, at der er mangel på lægemidler i et vist omfang, og på visse steder er det akut inden for intensivbehandlingen, siger han.

/ritzau/TT