Dødsdømt for drab på journalist i Pakistan får dom omstødt

En domstol i Pakistan har omstødt en dødsdom til den person, der i 2002 dræbte journalisten Daniel Pearl. Det skriver AFP.

Straffen er reduceret til syv års fængsel, oplyser den dømtes advokat til nyhedsbureauet.

Den militante muslim Sheikh Omar blev i 2002 dømt til døden for at have bortført og dræbt den amerikanske journalist ved halshugning.

Daniel Pearl, som arbejdede for den internationale erhvervsavis Wall Street Journal, var i gang med en historie om islamisk fundamentalisme, da han blev bortført i den pakistanske storby Karachi.

/ritzau/AFP