6,6 millioner personer melder sig arbejdsløse i USA

I USA har over 6,6 millioner mennesker meldt sig som nye arbejdsløse, viser en ugeopgørelse fra arbejdsministeriet. Det sker som følge af coronakrisen.

Det vidner om et økonomisk kollaps, skriver Washington Post.

Dermed bliver der for anden uge i træk sat en bedrøvelig rekord med nye ledige.

USA er på vej ud i en dyb økonomisk krise, mens folk over det meste af landet har fået besked om at holde sig indenfor og ikke komme for tæt på andre mennesker for at stoppe spredningen af coronavirus.

I de seneste to uger har over ti millioner amerikanere mistet deres arbejde og søgt om arbejdshedsunderstøttelse ifølge Washington Post.

/ritzau/