Antallet af corona-døde i Spanien når op på 8189

Dødstallet i Spanien efter coronavirus er inden for det seneste døgn steget med 849 til i alt 8189 døde, oplyser myndighederne tirsdag.

Det er det hidtil højeste dødstal inden for 24 timer.

Døgnet forinden døde 812 mennesker af Covid-19, der er sygdommen, som udløses af coronavirus.

94.417 personer er siden coronakrisens start registreret smittet med coronavirus, skriver avisen El Pais.

/ritzau/