USA og Kina har onsdag skrevet under på

USA og Kina har onsdag skrevet under på en fase 1-handelsaftale ved en ceremoni i Det Hvide Hus.

Det er den amerikanske præsident, Donald Trump, og Kinas vicepremierminister, Liu He, der skrev under på aftalen, som de to lande blev enige om i december.

Selv om der nu er kommet underskrifter på papiret, er det ikke ensbetydende med, at handelsstriden mellem USA og Kina er historie.

En fase 2-handelsaftale er på tegnebrættet, og forhandlingerne vil ifølge Donald Trump starte snart.