Store EU-magter udløser særlig mekanisme i atomaftale med Iran

Frankrig, Storbritannien og Tyskland har iværksat proces, der i sidste ende kan føre til sanktioner mod Iran.

De tre store og magtfulde EU-lande Frankrig, Storbritannien og Tyskland har tirsdag officielt udtrykt bekymring over for Iran.

Årsagen er, at landene ikke mener, at iranerne overholder en atomaftale fra 2015 tilstrækkeligt. Sådan lyder det i en fælles udtalelse.

– Vi accepterer ikke argumentet om, at Iran er berettiget til at begrænse dets overholdelse af aftalen, lyder det.

Derfor har de udløst en såkaldt dispute mechanism, der er indlagt i atomaftalens paragraffer. Det er en proces, der sættes i gang ved uenigheder, og som i sidste ende kan føre til FN-sanktioner.

USA trak sig i maj 2018 fra atomaftalen.

Siden da har Iran flere gange vist tegn på, at landet ikke lever op ti aftalen.

Senest meddelte iranerne den 6. januar, at landet ikke længere vil respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

/ritzau/Reuters