EU-magter vil redde atomaftale med alvorlig opsang til Iran

Frankrig, Storbritannien og Tyskland har iværksat proces, der i sidste ende kan føre til sanktioner mod Iran.

De tre store og magtfulde EU-lande Frankrig, Storbritannien og Tyskland har tirsdag officielt udtrykt bekymring over for Iran.

Årsagen er, at landene ikke mener, at iranerne overholder en atomaftale fra 2015 tilstrækkeligt. Sådan lyder det i en fælles udtalelse.

– Vi accepterer ikke argumentet om, at Iran har ret til at begrænse dets overholdelse af aftalen, lyder det.

Derfor har de udløst en såkaldt dispute mechanism. Mekanismen er indlagt i atomaftalens paragraffer. Det er en proces, der sættes i gang ved uenigheder og i sidste ende kan føre til FN-sanktioner.

Det er det hidtil mest alvorlige skridt, som de tre EU-lande har taget for at få Iran til at overholde atomaftalen.

USA trak sig i maj 2018 fra atomaftalen.

Siden da har Iran flere gange vist tegn på, at landet ikke lever op til aftalen.

Senest meddelte iranerne den 6. januar, at landet ikke længere vil respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

– I stedet for at ændre kurs har Iran besluttet sig for yderligere at begrænse sin overholdelse af aftalen, hedder det i tirsdagens udtalelse fra EU.

– Vi gør det her i god tro med det mål at bevare atomaftalen og med et oprigtigt håb om at finde en vej fremad for at løse det her dødvande med konstruktiv og diplomatisk dialog, lyder det videre.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland understreger, at de ikke vil følge i USA’s fodspor og lægge “maksimalt pres” på Iran.

Josep Borrell, der er EU’s formand for atomaftalen, understreger, at de tre EU-magters udmelding ikke er tiltænkt som et skridt på vej mod sanktioner.

Målet med beslutningen er at “løse problemer angående implementeringen af atomaftalen. Det er ikke at genindføre sanktioner”, siger han.

Det har ført til store spændinger mellem USA og Iran, at amerikanerne har trukket sig fra atomaftalen og i stedet indført sanktioner. Det er blandt andet de spændinger, der i den seneste tid har ført til flere angreb mellem de to.

Senest med USA’s drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani og iranernes efterfølgende angreb på to luftbaser i Irak.

/ritzau/Reuters