USA anser ikke længere Kina for at være

USA anser ikke længere Kina for at være en valutamanipulator.

Det fremgår af en halvårlig rapport fra det amerikanske finansministerium til Kongressen, skriver Reuters.

Kina tages af listen som manipulator, da landet har lovet at imødekomme USA på flere punkter, oplyses det.

Meddelelsen kommer to dage før, at de to lande ventes at underskrive en foreløbig handelsaftale i Washington.

I starten af august 2019 blev Kina officielt betegnet som valutamanipulator af USA – for første gang siden 1994.