Demokraten Joe Biden forsøger at holde

Demokraten Joe Biden forsøger at holde hovedet koldt ved udsigten til, at Michael Bloomberg melder sig ind i kampen om at blive Demokraternes kandidat ved næste års præsidentvalg i USA.

Således siger Biden, at han ikke er bekymret for, at milliardæren vil snuppe nogle af de mange midtersøgende vælgere.

– Michael er en pålidelig fyr, siger Joe Biden til journalister i Concord, New Hampshire, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har intet problem overhovedet med, at han melder sig ind i kapløbet.