Arkivfoto: Ole Mik

Christansen og Bøje må forlade All England på førstedagen

Mathias Christiansen og makkeren Alexandra Bøje må forlade All England efter første dag af turneringen i Birmingham.

I første runde tabte parret i mixeddouble til hollænderne Robin Tabeling og Selena Piek.

Christiansen og Bøje fik en skidt start, og parret tabte 21-10 i første sæt, hvor parret undervejs var bagud 11-3.

I andet sæt kom Christiansen og Bøje ud med fornyet energi, og de bragte sig hurtigt foran 6-2, og gennem hele andet sæt var parret i front, inden Robin Tabeling og Selena Piek til sidst kæmpede sig tilbage til stillingen 20-20.

Og hollænderne havde bedst styr på nerverne, da det hele skulle afgøres i de afgørende fjerbolde i andet sæt, som Robin Tabeling og Selena Piek vandt 22-20.