Foto: EA Sports

Hvem er kongen af Fifa? Nu får Bornholm sin egen liga

I det nye år introducerer DBU Bornholm en e-sportsliga for Fifa-spillere på Playstation.

Til næste år skydes en landsdækkende turnering i gang i fodboldspillet, og det er den, de bornholmske klubber nu inviteres til at blive en del af.

DBU Bornholm vil i samarbejde med landets øvrige lokalunioner udbyde en turnering i tre aldersgrupper, og vinderne af de kommende bornholmske ligaer kvalificere sig til at møde vindere fra de øvrige landsdele i kampen om at kalde sig Danmarksmester i Fifa.

Turneringen skal afvikles i fodboldklubberne, og spillerne skal være medlem af klubben. Holdene skal består af 2-6 spillere, og aldersgrupperne vil være mellem 8-12 år, 13-16 år og 17 år.

For at klubberne kan deltage i turneringen, kræver det, at de investerer i en såkaldt DBU gaming arena, som koster 5.000 kroner.