Eget foto

Rønne-kæmper i kvartfinalen ved EM – tabte til europamesteren

17-årige Jacob Vilhelmsen fra Rønne Karate Klub kæmpede sig helt frem til kvartfinalerne i kadetklassen, da han stillede op ved europamesterskaberne i Shotokan-karate (ESKA) i Cadiz i Spanien.

Her tabte han til den senere vinder fra Tjekkiet efter en tæt kamp, der først blev afgjort efter omkamp.

– I ESKA kæmpes der efter de traditionelle kampregler, hvor der skal være kontakt ved slag og spark for at få point. Konkurrencen er særdeles hård, da der deltager en del semi-professionelle kæmpere fra Østeuropa, så en top 8-placering til Jacob var en flot afslutning på et fantastisk år for Rønne Karate Klub, fortæller hans far og coach, Jens Vilhelmsen.