DIF drøfter stramme medlemskrav i kamp mod matchfixing

Danmarks Idrætsforbund (DIF) overvejer at indføre skrappere tiltag i dansk idræt for at kunne efterforske sager om matchfixing.

Det er blandt andet tiltag, der gør det muligt at kræve telefoner og computere udleveret, når der skal efterforskes i matchfixingsager.

Det fortæller Poul Broberg, der er chef for matchfixingsekretariatet i DIF.

– I vores egen verden kommer vi til at diskutere, at i og med alle er medlemmer under Danmarks Idrætsforbund, har vi egentlig vide muligheder for at tilvejebringe oplysninger.

– Det ser man internationalt. I en række af de internationale forbund er det helt indskrevet, at de kan kræve computere og telefoner og så videre fra spillerne.

– Det skal de aflevere, ellers kommer der en sanktion, forklarer Broberg.

DIF består af 62 specialforbund, 9000 idrætsforeninger og over 1,9 millioner medlemmer.

– Vi har som medlemsorganisation på mange områder flere muligheder end de offentlige myndigheder.

– Det bliver en del af vores medlemsbetingelser, at man skal stille de her ting til rådighed, såfremt man bliver genstand for en undersøgelse, siger Broberg.

Derudover ønsker DIF generelt en højere strafferamme i matchfixingsager, således at politiet får bedre mulighed for at anvende aflytninger og ransagninger.

I sager om matchfixing i dansk fodbold har man set, at det har været svært at løfte bevisbyrden og eksempelvis kunne kræve telefoner udleveret.

Broberg understreger dog, at der i DIF kommer til at være en etisk diskussion, der vil handle om, hvad man kan kræve af medlemsforbundene.

– Vi kommer til at nedsætte en særlig arbejdsgruppe i DIF. Den skal drøfte, om vi kan stramme op på, hvor meget vi skal kræve adgang til fra vores medlemmer i forbindelse med de her undersøgelser.

– Der er nogle forskellige etiske ting, vi skal forholde os til, når vi skal inddrage folks telefoner, computere og andre ting.

– Det har vi brug for at have en god drøftelse omkring, hvad vi som privat organisation etisk kan forsvare, pointerer Broberg.

Tidshorisonten skal ikke være alt for lang, håber han.

– Nu skal vi formelt have godkendt vores forslag på årsmødet 20. juni, og så nedsætter vi en arbejdsgruppe umiddelbart efter sommerferien.

– Vi forventer ikke, at den skal arbejde i lang tid, men komme med anbefalinger til, hvordan vi håndterer yderligere krav om adgang til oplysninger i forbindelse med de her sager, siger Broberg.

Han forklarer, at matchfixing er sværere at opklare end eksempelvis doping.

– Sager om matchfixing kræver meget omfattende efterforskning, fordi vi har ikke nogen værdi eller prøve, som vi har på dopingområdet.

– Det er meget svært ud fra en kampsituation alene at afgøre, om man bevidst underpræsterer eller bevidst laver en handling. Derfor kræver det, at man har nogle vidner, der under ed er klar til at fortælle, hvad de ved.

– Eller at man kan sætte gang i at aflytte eller skygge og ransage telefoner og computere, som kan tilvejebringe beviserne, siger Broberg.

/ritzau/