Ekspert i matchfixing: Bevisbyrden er svær at løfte

Tirsdag kom det frem, at Nordjyllands Politi er i gang med at undersøge, om alt gik rigtigt til i en fodboldkamp – ifølge Ritzaus oplysninger opgøret mellem AaB og OB – i efteråret 2019 i Superligaen.

Men typisk er bevisbyrden ekstremt svær at løfte i sager om mulig matchfixing. Det siger Chris Kronow Rasmussen, der er en af Danmarks førende eksperter i matchfixing og som underviser i sports integrity på New Haven University.

Han peger på, at der som regel går for lang tid, inden sagen ender på politiets bord. I den omtalte sag siger Nordjyllands Politi, at man fik en anmeldelse i februar, kampen blev spillet 18. oktober.

– Det er et kæmpe problem at skulle løfte bevisbyrden. Især når efterforskningen begynder fire måneder efter. Først da skal man til at undersøge spil i kiosker og onlinespil.

– Spørgsmålet er også, hvor meget materiale, der er tilbage. Videomaterialet er nok meget mangelfuldt, og så kan du ikke se, hvem der spillede i kioskerne, påpeger Chris Kronow Rasmussen.

Det er også svært at fælde udøvere, der eventuelt har været med til at påvirke resultatet på banen.

Et eksempel på dette var da FC Roskilde-spillere sidste år blev efterforsket for matchfixing, efter at der var stærke indikationer på, at der var foregået urent trav. Det er Chris Kronow Rasmussen overbevist om, at der var.

– Det kræver faktisk, at man har noget på skrift eller bånd. Det er også sværere at løfte bevisbyrden, når man kun har en forseelse fra en kamp. Hvis man har fra en række kampe, kan det være nemmere at få folk til at indrømme, eller man vil stå stærkere i en retssag, siger Chris Kronow Rasmussen.

Han har i syv år været ansvarlig for de nationale spilleselskabers overvågning. Her holder man øje med spilmønstre, og hvordan odds løbende udvikler sig.

Det kan i særlig grad få alarmklokkerne til at ringe, hvis der bliver satset uforholdsmæssigt meget på et givent udfald, og at det fortsætter, selv om oddset på udfaldet bliver sat væsentligt ned.

– Hvis oddset faldet meget, og nogen stadig finder det interessant at spille på, uden man kan finde en årsag, så er der noget galt. Som i dette tilfælde med AaB, hvor noget virker mærkeligt, fortæller Kronow Rasmussen.

Hvis alarmklokkerne ringer hos bookmakerne, og der ikke kan findes en forklaring, gives informationerne videre til Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Boldspil-Union (DBU) og Anti Doping Danmarks sekretariat for bekæmpelse af matchfixing, som derefter samler informationer fra den brede palet af bookmakere og undersøger, om der er basis for at give sagen videre til politiet.

Denne proces kan blive for langtrukken, mener Chris Kronow Rasmussen.

– Det ville være en drøm, hvis politiet eller Anti Doping Danmark havde en enhed, som havde dataadgang til bookmakerne, så de kunne følge sporene med det samme.

Han mener, at matchfixing i Danmark er et større problem, end de fleste lige tror, men matchfixerne er ofte for professionelle til at blive opdaget.

– De fleste ved præcis, hvor meget de kan spille hos de forskellige bookmakere og i kiosker og stadig gå under radaren.

– De sørger også for, at gevinsterne på de enkelte kuponer ikke er større, end at de kan hæve dem i kioskerne og slippe uden om bankerne og udbetaling til nemkonto, som efterlader et digitalt spor.

– Det er næsten umuligt at snuppe dem, og man fanger kun de dumme, der bliver grådige, lyder det fra Chris Kronow Rasmussen.

/ritzau/