Miniputtens sensation med Elkjær i spidsen runder 35 år

– De er godt nok små, de holdkammerater. Her kommer vi aldrig til at vinde noget.

Sådan konstaterede angriberen Preben Elkjær og den vesttyske forsvarsklippe Hans-Peter Briegel lidt i sjov, da de i sommeren 1984 mødte op til den første træning som Hellas Veronas nye udenlandske stjerner.

Omkring ni måneder senere skulle det kulminere i den største sensation i italiensk fodbold. Tirsdag er det 35 år siden, at Verona vandt mesterskabet.

Det var slet ikke med ambitionerne om en titel, da ombejlede Elkjær i sommeren 1984 forlod belgiske Lokeren til fordel for operabyen.

Hellas Verona havde overrasket stort ved at blive nummer fire i Serie A som oprykker i sæsonen 1982/83, mens ottendepladsen sæsonen efter var mere ventet.

For Elkjær var det altoverskyggende mål bare at komme til Italien, hvor de største fodboldstjerner – Maradona, Platini, Boniek, Zico for at nævne nogle – huserede.

Selv om Elkjær dengang var blandt Europas bedste angribere med sine mange mål for Danmarks dynamitlandshold, var det ingen selvfølge at havne i en stor klub i Italien.

– Jeg fik et tilbud fra Verona og spurgte Michael Laudrup og Klaus Berggreen, der allerede spillede i Italien, til råds. De sagde, at byen var dejlig, og at det var et godt hold, der kunne blive nummer fem eller seks. Det var jo fantastisk, når der kun måtte være to udlændinge på hvert hold, siger Elkjær.

Han tabte med det samme sit hjerte til byen og opdagede hurtigt, at holdets vævre italienere rummede stor kvalitet. Fundamentet på det homogene hold var allerede skabt. Nu skulle Elkjær og Briegel tilsætte fysik i hver sin ende af banen.

– Det kørte bare fra dag 1. Holdet var der allerede, og det føltes som om, at man havde spillet sammen altid. Det gik meget hurtigt med at forstå italiensk fodbold, husker Elkjær.

Opmærksomheden var enorm fra starten af sæsonen. Verona tog i premieren imod Napoli og debutanten Diego Maradona, i manges øjne verdens bedste.

– Der var blevet skrevet om kampen i månedsvis på grund af Maradona. Der var sindssygt fokus. Men vi vandt 3-1, og jeg tænkte, “det var satans”. Det var et kæmpe boost.

– Vi vandt også den næste kamp, hvor jeg scorede mit første mål. Det var rart at vide, at jeg også kunne score mål i Italien, husker angriberen.

Verona lå i spidsen for Serie A, da mægtige Juventus kom forbi i femte runde. Elkjær skulle blive hovedpersonen med sit mest berømte mål i Italien.

Under et gennembrud i venstre side tabte han støvlen, men fortsatte sit løb og scorede med et strømpespark til slutresultatet 2-0.

– Så var italienerne blevet overbevist om, at det var helt sindssygt, griner Elkjær.

Verona lå nummer et igennem hele sæsonen, hvilket tiltrak horder af journalister til hver eneste træning, men Verona-spillerne ville ikke tale om mesterskab.

– Vi sagde “glem det. Det kommer ikke til at ske”. En europæisk plads ville være flot, og en fjerdeplads ville være en sensation. Til journalisterne sagde vi, at vi lige skulle have point nok til ikke at rykke ned.

– Først med fem runder tilbage, turde vi sige, at vi gik efter mesterskabet, fordi vi blev ved med at spille så godt.

Med to runder tilbage manglede Verona blot et point for at blive mester. Uafgjort var altså nok ude mod Atalanta i næstsidste runde. Elkjær sørgede for det afgørende mål til 1-1 efter pausen.

– Der var meget stille i bussen på vej til Bergamo. Det var meget nervøst. Jeg tror, at 10-20.000 fans var rejst med, og da kampen blev fløjtet af, brød helvede løs.

– Der er så mange store klubber i Italien, så det sker aldrig, at et hold fra provinsen vinder mesterskabet. Det er heller ikke sket siden. Det var kæmpe stort, siger Elkjær.

I 2018 blev Elkjær æresborger i Verona, hvor han også bliver kaldt “Sindaco” (borgmesteren, red.).

– Det mesterskab betød utroligt meget for min karriere. Det hold er udødeligt i Italien. Det er svært at forklare. Man skal nok gå en tur igennem Verona med mig for at forstå det.

– Selv 35 år efter kommer alle hen og giver hånd, kys på kinden, og vil tage billeder. Nogle råber “Campione”. Det bliver aldrig glemt.

Hellas Verona markerer ifølge Elkjær årsdagen for mesterskabet med fest og hyldest hvert femte år. Det var også arrangeret i anledning af 35-årsdagen, men coronapandemien har aflyst begivenheden.

/ritzau/