Fifa: Fem udskiftninger bliver tilladt i fodbold

Det bliver med øjeblikkelig virkning tilladt at foretage fem udskiftninger i fodboldkampe.

Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.

Fifa havde foreslået denne regelændring, og lørdag er den blevet accepteret af The International Football Association Board (Ifab), der forvalter fodboldlovene.

Reglen er sat i værk af den grund, at kampprogrammet bliver mere sammenpresset, når der igen kan spilles fodbold efter coronapausen.

Det er op til de enkelte ligaer, om de vil tage reglen i brug, lyder det.

/ritzau/