Mette F.: Vi har behov for at få Superligaen i gang

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil gerne have Superligaen i gang igen.

Det siger hun inden nye forhandlinger om genåbningen af Danmark onsdag aften.

– Vi har behov for, at der bliver spillet noget fodbold igen. Det bliver ikke med tilskuere og en kold fadøl, som os der godt kan lide at gå på stadion kender det.

– Men vi har behov for, at Superligaen kommer i gang igen. Det er eksempel på en aktivitet, der er lidt mindre, men som har en stor og vigtig betydning for rigtig mange af os, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/