Islandsk håndboldikon indstiller karrieren

Efter 25 år på topplan indstiller den islandske håndboldstjerne Gudjon Valur Sigurdsson sin karriere.

Den 40-årige fløjspiller har onsdag offentliggjort beslutningen på sin Instagram-profil.

– Jeg er kommet til det punkt i min karriere, som alle atleter når på et tidspunkt. Efter 25 år på topplan og 21 år på landsholdet har jeg besluttet mig for at trække mig tilbage, skriver Sigurdsson.

Den uopslidelige islænding skiftede fra hjemlandet til Tusem Essen i den tyske Bundesliga tilbage i 2001 og har siden spillet i en stribe af verdens største klubber.

Senest optrådte han for den franske storklub Paris Saint-Germain.

På det islandske landshold nåede han 1879 mål i 365 kampe.

/ritzau/