Sara Slott fortsætter jagt på OL-succes trods udskydelse

Danmarks måske største atletikprofil Sara Slott Petersen vil fortsat jagte medaljer ved det kommende OL, selv om det er udskudt til 2021.

Det siger hun i et interview med Team Danmark.

Kort efter udskydelsen i marts meddelte Petersen, at hun overvejede et karrierestop, fordi OL var blevet udskudt med et år, men hun fortsætter altså.

– Jeg synes, det har set spændende ud de sidste par år, så derfor må jeg jo lige tage en omgang mere i manegen, siger hun til Team Danmark.

Sara Slott Petersen er allerede kvalificeret til legene i Tokyo i 400 meter hækkeløb.

Hun vandt OL-sølv i samme disciplin for fire år siden i Rio de Janeiro.

/ritzau/